Pas på ved køb af ny hund
Jeg har lige vaccineret en sund, sød og dejlig hundehvalp. Den er købt med en DKK stamtavle og en DKK købsaftale. Så langt, så godt.
Det jeg blev chokeret over, var at der på købsaftalen stod at den var solgt som sund og rask, og der var betalt fuld pris for hunden.
Hunden var solgt som ”familiehund”.
Det skal de fleste hunde heldigvis bruges til, men når man nu har betalt fuld pris for hvalpen, så må man forvente, at den har en sådan kvalitet, at den også kan anvendes til udstilling, brugshund eller avl.
Jeg har ALDRIG set en købsaftale, hvor der var sat kryds i alle disse felter.
Hvorfor ikke?. Jo, det er en måde opdrætteren kan fraskrive sig et evt. erstatningsansvar, hvis det nu viser sig, at hunden er behæftet med f. eks. Arvelig sygdom ( kraftig overbid, allergi, dårligt temperement o.m.a.).
Så hvis der forlanges fuld pris for hunden, så FORLANG, at der er kryds i ALLE felterne. Ellers find en anden opdrætter!
På købsaftalen på denne lille søde hund, var der endvidere påført: at hvis der avles på denne hund, så skal der betales en bod på 30.000.- kr. til opdrætter.
Det er forrykt.
Der er nogle mennesker der tror de skal leve af at opdrætte hunde. Bliv fra dem.
Hilsen Søren