Fremmedlegeme i tarmen.

I dag havde vi besøg af Kejser, en labrador på ca 3 år. Han havde mistet appetitten her i weekenden. Det er en alvorlig sag, når man har den indstilling, at først gælder det om at få noget at spise, og så kan man tage stilling til de andre udfordringer dagen byder på. Ud over ingen appetit, havde han også kastet op en del gange. Ingen feber, og ikke tydelig øm nogen steder. Men han så godt nok noget trist ud. 

Ved at føle bughulen godt igennem, kunne jeg mærke en hård genstand i bugen på ham. Den mest sandsynlige diagnose var, at han havde spist noget, der sad fast i tarmen på ham.

Min svigersøn Jeppe, der snart er uddannet menneskelæge, havde sagt, at han meget gerne ville ud og hjælpe til, hvis der skulle ske noget spændende. Så Jeppe var der i løbet af 10 minutter.

Vi fik hunden bedøvet og klargjort til operation. I tyndtarmen fandt vi 2 stykker gummi fra et ”pivedyr”. Det ene stykke sad ”som en prop i en flaske”. Ud med fremmedlegemerne, og så lukkede vi pænt efter os. Nu står den på blød mad de næste 10 dage.

Historien er lidt interessant. Langt, langt, langt de fleste tilfælde af fremmedlegemer  i tarmen ses hos dyr under 1 år. De fleste holder op med at æde alt muligt når de bliver voksne.

Men vi har jo også set dem, der hele livet igennem æder alt muligt. Lige fra sten til håndklæder.

Med venlig hilsen
Søren Kingo Nielsen