Hjerte- og lungeorm hos hund

En undersøgelse over forekomst af hjerte- og lungeorm hos hund, viste, at ca 10 % af raske undersøgte hunde var smittede.

Da man først opdagede hjerteorm hos hunde i Danmark, var det i Københavnsområdet. Men nu ser det ud til, at de findes jævnt spredt over hele landet. Da især hjerteorm kan give anledning til alvorlig sygdom, bør vi holde lidt øje med dem. 

Hvis ikke hunden er undersøgt før, vil jeg anbefale, at man får den undersøgt sammen med den årlige vaccination og sundhedsundersøgelse. Hvis hunden er smittet, sættes den i behandling, og undersøges igen året efter. Hvis hunden ikke er smittet, kan man undersøge den igen efter 2 år. Det vil jeg synes er en fornuftig rutine.

 

Vil du have din hund testet for hjerte- og lungeorm, så følg denne vejledning.

Giv en kommentar