Glædelig jul
Kære alle sammen!
Tusind tak for jeres opbakning til Kingos Dyreklinik. Uden jer var vi her ikke.
Vi har haft et rimeligt travlt år, og der har været mange dejlige og hyggelige konsultationer, men også nogle af de mindre sjove. Vi har selvfølgelig måtte sige farvel til nogle af vores kære patienter i løbet af året. Det er altid rigtig træls, men hvor er det godt, vi har den mulighed, til forskel fra menneskelægerne.
Min hustru Pia startede i firmaet ved udgangen af marts måned. Det har lettet arbejdsdagen betydeligt, og også gjort pasningen af telefonen mere stabil, end jeg kunne klare selv.
Vi har lavet et samarbejde med flere dyrlæger. Det betyder, at når vi holder fri (alle onsdage), og når vi holder ferie, tilbyder Dyrlægehuset Randers at kigge på jeres dyr, hvis de bliver syge, når vi ikke er ”på pinden”.
Desuden har vi opbakning fra Thorsager dyrlægen og Århus Dyrehospital.
Når vi ikke er på arbejde, oplyser vores telefonsvarer om, hvilke muligheder du har. Man kan også finde yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.kingosdyreklinik.dk
Fra 1. januar 2018 gik vi over til nyt it-system. Det er gået rimeligt gnidningsfrit, men vi har opdaget, at der er nogle, der ikke har fået en reminder, når det var tid til vaccination.
Vi ønsker jer alle en god jul og et lykkebringende nytår.
Pia og Søren
Kingos Dyreklinik ApS.
Randersvej 24 b 8410 Rønde
Tak også rigtig glædelig jul samt godt nytår og tak for kærlig opbakning af vores Rikke. Villa Poulsen
Kære Søren og Pia Tak og også rigtig glædelig jul og godt nytår til jer. Og skønt at vide at vi er i så gode hænder, når vi skal efterses eller er syge. Julehilsner fra Brumle med flere.